Skuespiller Henrik Thomsen Hit med Halfdan
 
Velkomst
 
Skuespilleren
 
Entertaineren
 
Manden
 
Fiskeren
 
Kontakt
 
Skriverier
"Hit med Halfdan" er et resultat af min store glæde ved Halfdan Rasmussens digte og Tosserier. Der lå på et tidspunkt et helt fletværk af dem i mit hoved, der udvilklede sig til en fortælling. Den dramatiserede jeg for teatret Filuren og resultatet var en forestilling, der var en tæt sammensmeltning af min røverhistorie og Halfdan Rasmussens digting. Med til oprindelsen af hele dette projekt hører også, at det hold skuespillere, der lavede forestillingen, var det samme, som tidligere havde lavet "Dansemus" sammen. Vi fungerede så godt, at vi dengang drømte om at lave noget sammen igen senere. Den slags drømme har tit meget svære vilkår i virkelighedens verden, når holdet spredes til andre engagementer, men i det her tilfælde lykkedes det altså. Resultatet blev "Hit med Halfdan", der blev opført på teatret Filuren i 2004. Forestillingen blev så populær, at teatret gerne ville genopsætte den sæsonen efter. Desværre viste det sig umuligt, at få det gennemført i praksis. Forestillingen blev instrueret af Lasse Dehle. De øvrige medvirkende var Tina Steen Jensen, Charlotte Trier og Helle Halsboe. Fotos: Annelene Petersen tlf. 20135253 - 86394472 Klik på et billede for at se det i stor størrelse:
Tilbage til forrige side